Andy Schleck forsøgte tirsdag at gøre comeback i sin rædselssæson. Han måtte stå undervejs
Andy Schleck har haft en sand rædselssæson. Hvad man troede var en banal skade fra et styrt i Dauphine Libere i juni måned ødelagde resten af hans sæson.
Siden da har han flere gange forsøgt at gøre comeback, men har flere gange måtte melde fra eller stå af undervejs. Tirsdag forsøgte den tidligere Riis-rytter igen med et comeback, da han stillede op i det lille belgiske løb Binche-Tournai-Binche - et æresløb for afdøde Frank Vandenbroucke.
Det gik dog ligesom de fleste andre gange i denne sæson, da den 27-årige luxembourger stod af cyklen efter 130 km. Endnu en fiasko for Schleck, som tidligere på året blev tildelt Tour-sejren i 2010, efter Contador fik sejren frataget.
Sportsdirektør hos Team Radioshack-Nissan, Kim Andersen, som i flere har været helt tæt på Andy Schleck, fortalte i dag til sporten.dk, at skaden og fiaskoerne har taget hårdt på Schleck.
Og det var også den frustration, som Schleck gav udtryk for før tirsdagens løb.
- Det har været den sværeste periode i min karriere, sagde Schleck til det luxembourgske nyhedssite wort.lu.
- Efter mit styrt havde jeg fem ugers pause, og så forsøgte jeg at træne igen, men det gjorde at jeg fik betændelse i bækkenet, hvilket gjorde det umuligt. Selv i dag er jeg stadig ikke smertefri.
- Jeg håber inderligt, at smerterne forsvinder, så jeg i vintermånederne kan køre træningspas på fem eller seks timer.
- Jeg har savnet at køre løb.
Binche-Tournai-Binche blev vundet af Adam Blythe fra BMC.









