Formanden for Anti Doping Danmark vil have systemet med en sportsdomstol til eftersyn
Sagen om Alberto Contador vil bare ikke ende. Nu har sportsdomstolen CAS så udskudt afgørelsen, og den meddelerer, at dommen i sagen først vil ligge klar omkring den 31. januar.
Det får formanden for Anti Doping Danmark til at forslår et eftersyn af systemet og sportsdomstolen CAS.
- Jeg har forsvaret den mange gange og vil stadig gøre det, men Contador-sagen giver anledning til overvejelser, om det her er den rigtige måde at håndtere sådanne sager på. Det har været en mistænkeligt langstrakt proces. Nu vil jeg godt snart se en afgørelse, siger Jens Evald, der pointerer, at sagen trods alt er foregået hurtigere end i en civil retssag, men at hele meningen med en sportsdomstol som CAS var, at processen skulle speedes op, og det har ikke været tilfældet i Contador-sagen.
Det er anti-dopingagenturet WADA og det internationale cykelforbund, UCI, der kører dopingsagen mod Alberto Contador. Den begyndte tilbage i september 2010 og har nu altså snart været undervejs i 500 dage.








