Alberto Contador er selvsagt super tilfreds med, at han beholdte den gule trøje efter torsdagens bjergetape.
Andy Schleck forsøgte og forsøgte. Men lige lidt hjalp det. Han kunne ikke slippe af med Astanas spanier Alberto Contador.
Contador var også tilfreds efter etapen med, at det lykkedes ham at følge Schleck hele vejen op ad Tourmalet.
- Det var en perfekt dag for mig. Hele holdet arbejdede hårdt for mig i starten, og jeg gjorde det færdig. Jeg har en god følelse frem mod de kommende dage, siger Contador og udtrykker stor respekt for sin konkurrent.
- Andy er virkelig, og jeg har stor respekt for ham. Jeg ville gerne have haft et større forspring til ham end de otte sekunder, som jeg har efter i dag. Men det var ikke muligt, siger Alberto Contador, som havde det fint med, at Schleck vandt etapen.
- Til sidst tænkte jeg bare på det samlede klassement.








