Det er kun et spørgsmål om tid, før Alberto Contador er en del af Riis-familien, siger en kilde tæt på den spanske Tour-vinder
Hos de store respekterede spanske sportsmedier betragtes det som et spørgsmål om tid, før kontrakten med Contador kan bekræftes, når UCIs regler tillader det 1. september.
Den spanske cykeljournalist Juan Gutierrez fra sportsavisen AS baseret i Madrid har fra kilder med private relationer til madrileneren Alberto Contador fået forklaret, at de store træk i en kontrakt blev strikket sammen under Tour de France, og at der nu kun mangler få detaljer, før en underskrift kan sættes.
»Der skal gå meget galt, hvis Contador ændrer mening og ikke skriver kontrakt med Bjarne Riis,« siger Gutierrez.
Bjarne Riis vil i så fald have den suveræne Tour-konge, samt Cancellara, der ofte vinder klassikerne, som f.eks. Paris-Roubaix, Milano Sanremo og Flandern Rundt.
Så vil han nok ikke alligevel være så ked af at sige farvel til brødrene Andy og Frank Schleck, der slutter sig til et storhold i Luxembourg, som skal styres af den tidligere Riis-sportsdirektør Kim Andersen.
Bjarne Riis svarer pænt udenom alle spørgsmål, men afkræfter heller ikke forbindelsen til den spanske toprytter.
»Der er pisket en stemning op, og det kan jeg også godt forstå. Men jeg vil ikke kommentere på noget, og der er ikke andet at sige, end at vi kigger på vores muligheder i øjeblikket og samler de brikker, der er,« siger Riis til B.T.
Alberto Contador skal angiveligt have knap 40 mio. kr. i årsløn, og det er langt over Bjarne Riis’ lønningsbudget, når han samtidig betaler knap 20 mio. kr. for Fabian Cancellara.
Men det problem løses angiveligt af cykelproducenten Specialized, der ifølge adskillige spanske kilder betaler en stor procentdel af årslønnen, og samtidig bliver den anden hovedsponsor hos Riis sammen med IT-giganten Sunguard.
Specialized er i forvejen personlig cykelsponsor for Contador, og i gårsdagens udgave af Gazetta dello Sport kunne den italienske avis meddele, at Specialized-bestyrelsesformand Mike Sinyard i løbet af de sidste dage af Tour’en overbeviste den spanske stjernerytter om at slutte sig til Riis.
Det bakkes godt op af det faktum, at Bjarne Riis under Tour de France afslørede, at han havde en ny navnesponsor, men at han ville vente med offentliggørelsen.
En atypisk beslutning set i lyset af den eksponering en ny sponsor kunne have sikret sig. Men det hænger meget godt sammen med, at forhandlingerne mellem Contador, Bjarne Riis og Specialized ikke var afsluttede.
Contadors højre hånd Daniel Navarro meddelte også i går, at han stopper hos Astana og fortsætter sit parløb med Alberto Contador. Ifølge Gazzetta dello Sport vil også ryttere som Benjamin Noval, David de la Fuente og Jesus Hernandez følge med Contador over til Bjarne Riis.
Ifølge AS har Contador også modtaget tilbud fra Abarca Sports, Quick Step og Footon Servetto. Men hans forhold til Specialized, som også betaler ham en væsentlig millionhyre årligt for at bruge hans navn, er det vigtigste element.









Jeg har tit undret mig over, at store eksportvirksomheder som ISS, Arla, Novo, Carlsberg (vand), ikke melder sig som sponsorer. Når man tænker på den enorme fokusering og de mange, mange millioner af seere der hvert år ser Tour de France, kan man vel ikke få en bedre markedsføring?
Hvis dette rygte er sandt, må jeg hellere finde et andet hold at heppe på... Jeg er stor fan af Bjarne Riis, de danske talenter og Saxo Bank som helhed, men hvis der bliver skrevet kontrakt med Contador, er jeg den, der er smuttet... Saxo Banks grundlag er teamwork, og jeg kan virkelig ikke se Riis og Contador som et godt match.
Hvis dette rygte er sandt, vil jeg stadig holde med folk som Cancellara og de tilbageværende (hvem det så end bliver, om nogen) danskere, men vil finde mig en anden favorit til klassementet. Andy Schleck eller måske et nyt ungt talent, som får chancen... Men aldrig i mit liv vil jeg holde med Contador
Mange af de sponsore som riis har haft er jo ikke kun danske, og alligevel har der hele tiden været mange danske rytter der køre for riis.
så ja 5 spanske rytter kommer måske til, men et hold består vel af cirka 25 ryttere.
contador satser nok på tour de france og vuelta espana.
og derfor er de andre løb jo gode muligheder for andre ryttere at køre efter, også danske ryttere.
og bjarne riis ser jo også udtil at miste danske ryttere med det mener jeg jo så at de danske ryttere nogen gange vælger riis fra.
han mister ifølge rygterne matti brechel jakob fuglsang andy og frank schleck, og måske fabian cansellara købes måske af bmc, og skal for at holde niveau havde ryttere i den kaliber som rygterne her taler om.
og der vil jo så være 2 hold med mulighed for stor andel af danske ryttere, istedet for nu et.
så tror alt bliver sjovt og spændende næste år hvis rygterne holder.
Det er ihvertfald ikke nogen katastrofe at et dansk hold skriver kontrakt med så god en cykelrytter som contador. Det er måske også det eneste logiske hvis man vil vinde tour de france....
Ja, vi kommer nok til at sætte vores støtte til et hold fra et lille land...... nu har vi jo intet dansk mere.......
Så er Riis Cycling godt på vej til at miste den store goodwill og enorme værdi det har. Nu tager "Cirkus" Contador over. Specialized må gnide sig i hænderne over at overtage et sådant "brand". Talentudvikling My Ass !!! Det er en katastrofe for danske cykelryttere og deres udvikling...
Jeg er et stykke af vejen enig med dig. Problemet har vel også bare en anden side. Der mangler store danskr virksomheder til sponsoratet. Det er klart at det optimale ville være at "køre" uden Contador. Men han kører ret få løb om året med sin faste hjælpere, og danske talenter vil nok også kunne lære noget der. I de andre store løb som der jo vitterlig findes bør der stadig være mulighed for at spille første violin. I Touren i år så vi jo også hvordan alt var langt ind under Andys interresse.
Min bekymring går mere på, at spansk cykelsport synes at have en anden tilgang til den ulovlige brug af f.eks. EPO.
Spansk cykelsport har været ramt af nogle heftige skandaler de seneste år. Og hvad vil det betyde for Riis' egen opfattelse (nuværende opfattelse!) af brug af ulovlige stoffer? Og for hans øvrige ryttere, at Contador stort set tager sit eget hold med sig.
Vil Riis være parat til at gå på kompromis med et værdisæt der bl.a. handler om en stærk modstandtagen til disse ulovlige stoffer?
Skulle bare én af Contadors medbragte ryttere blive taget for brug af ulovlige stoffer, vil jeg tro at Riis kan lukke forretningen hurtigere end Helle Thorning kan nå at stave til Ib - Helle Ib, der er i dagens BT har hængt statsministerkandidaten til tørre.
..
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Helle Ib har Pip. Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at det er relativt hurtigt at skrive Ib, ikke?
Og Bjarne Riis kan mindst af alle cykelhold tåle en skandale - ihvertfald hvis cykelholdet skal være hjemmehørende i Danmark, som vi siger på de syv have.