• Den schweiziske verdensmester i enkeltstart, Fabian Cancellara, og de øvrige temporyttere får ikke lov til at trampe forbi Christiansborgs trappe ved det kommende VM i cykling på dansk grund. Foto: SAMUEL GOLAYDen schweiziske verdensmester i enkeltstart, Fabian Cancellara, og de øvrige temporyttere får ikke lov til at trampe forbi Christiansborgs trappe ved det kommende VM i cykling på dansk grund. Foto: SAMUEL GOLAY

Christiansborg blokerer for cykel-VM

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Folketingets administration vil ikke se verdens bedste cykelryttere race forbi Christiansborgs hovedtrappe under VM. VM-chef appellerer til Løkke.

Folketingets administration og arrangøren af det højt profilerede VM i cykling er havnet i en strid om retten til at køre ad Tøjhusgade forbi hovedtrappen ved Christiansborg under VM i enkeltstart, hvor Fabian Cancellara og de andre superstjerner suser forbi i september.

Ruten har været planlagt, siden den internationale cykelunion, UCI, i 2007 tildelte Danmark værtsskabet af VM i cykling, som ikke er foregået her i landet siden 1956.

Men for få uger siden meddelte Folketinget og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der forvalter Christiansborg på statens vegne, at de ikke anså det for hensigtsmæssigt, at ruten går ad Tøjhusgade. Det har gjort Jesper Worre, der er direktør for VM-arrangementet og til daglig er direktør for Dansk Cykle Union, godt harm.

Nu er der nemlig udsigt til, at rytterne på de tynde dæk og skrøbelige pladehjul skal køre ad Frederiksholms Kanals toppede brosten fra Christians Brygge ved siden af Chr. IVs gamle bryghus, hvor der flere steder er adskillige centimeter mellem brostenene.

- Der arbejdes på en alternativ løsning, men vi er som arrangører ualmindeligt kede af det. Siden vi for flere år siden præsenterede det på Københavns Rådhus, hvor Brian Mikkelsen (K) som kulturminister var til stede, har vi hele tiden sagt, at det er den her rute, det skal være. Der har aldrig været andre reaktioner, end at det her var en fantastisk måde at sælge Danmark på, siger Jesper Worre.

Han påpeger, at ruten også kører forbi Amalienborg, og at hoffet efter en grundig orientering »synes, at det er fantastisk«.

- Der vil jo være fuld adgang til Christiansborg – enten på cykel eller til fods. Man kan bare ikke køre i bil og holde foran trappen. Vi er kede af det, fordi de alternative løsninger ikke er så gode, siger Jesper Worre.

Så vidt Berlingske erfarer, er Folketingets indstilling sket administrativt. Vicedirektør Per Anker Hansen fra Folketinget kalder det »meget uhensigtsmæssigt« at lade enkeltstartsrytterne race forbi parlamentets hovedtrappe 19., 20. og 21. september, fordi der er risiko for, at Christiansborg til den tid er præget af valgkamp. Hvilket Folketinget har meddelt både Københavns Politi og kommunen.

- Hvis vi ender med at have et valg på det tidspunkt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at have et cykelløb til at køre spidsrod mellem sendevogne, kamerastativer, og hvad der hører med til et valg, siger Per Anker Hansen.

Vester Voldgade, som kunne være et alternativ, er plaget af omfattende vejarbejde, mens Vindebrogade, der løber fordi Thorvaldsens Museum, skal bruges som hovedfærdselsåre for den offentlige trafik under VM.

- Ruten går nu ned forbi Frederiksholms Kanal, og der mangler vi lige, at Jesper Worre kigger den ordentligt efter, siger centerchef Niels Tørsløv fra Københavns Kommune.

Worre har imidlertid svært ved at se argumentet med valgkampen, og appellerer derfor til både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af Folketinget om »at være lige så fleksible som resten af København«.

- Kommer der valg tirsdag d. 20., kan vi ikke køre, vi er ikke dummere end dumme. Men fordi der skal være valg senere i oktober, er der ingen problemer. Der vil jo være fri adgang til Christiansborg ad sluser, siger Jesper Worre.

Lars Løkke Rasmussen (V), som det mandag ikke var muligt at træffe, er selv ivrig motionscyklist og skal køre til Paris med Team Rynkeby fra 15.-22. juli.

Københavns politidirektør, Johan Reimann, fraskriver sig ethvert ansvar for beslutningen:

- Det er ikke vores beslutning, om cykelløbet kan foregå eller ikke foregå ved Christiansborg. Det er en beslutning, der træffes af de, som har rådighed over arealet, siger han.

Ifølge Kulturministeriets kommunikationschef, Michael Jannerup, vil ministeriet snarest henvende sig til Folketinget for at høre nærmere om beslutningen. Det var i går ikke muligt at træffe Folketingets formand, Thor Pedersen (V), men præsidiemedlem Holger K. Nielsen (SF) vil bede om en redegørelse. I oppositionen undrer man sig.

- Folketingets administration aner ikke, hvornår der bliver udskrevet valg. Det her er ikke en hvilken som helst begivenhed, og det bør man tage hensyn til. Det vil jeg opfordre Folketingets præsidium til at kigge nærmere på, siger Mogens Jensen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345