• Chris Anker Sørensen (tv) kæmper for at finde grundformen inden Giro d'Italia. Foto: Nils MeilvangChris Anker Sørensen (tv) kæmper for at finde grundformen inden Giro d'Italia. Foto: Nils Meilvang

Chris Anker bliver Giro-kuli

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Bjarne Riis har toner forventningerne ned til Chris Anker Sørensen, som ikke kan opfylde kaptajnsrollen i Giro d'Italia efter et kravebensbrud

Som professionel cykelrytter i laget under fagets mest lysende stjerner er chancerne for at køre sin egen chance fuldt og helt forholdsvist begrænsede.

Derfor er det et hårdt slag for Team Saxo Banks danske stortalent Chris Anker Sørensen, at han må se sin deltagelse i årets Giro d'Italia blive på væsensforskellige præmisser end oprindeligt planlagt.

Den 25-årige bjergspecialist var udpeget som hovedperson i det tre uger lange italienske etapeløb, der starter 8. maj. Men et brækket kraveben i Katalonien Rundt sidst i marts, har sat Sørensen så langt tilbage i forberedelserne, at han ikke længere kan udfordre sig selv som klassementsrytter, når det går løs på støvlelandets asfalt.

Læs også: Bjerggeden Garzelli

- Chris skal stille og roligt køre Giroen og finde formen. Jeg forventer ikke, at han skal ligge og levere resultater i Giroen. Han skal langsomt bygge sin form op og så i midten af juni er han på toppen, som Bjarne Riis i går udlagde teksten overfor TV2 Sporten.

Chefens dessiner er udtryk for nøgtern realisme. Uden tilstrækkeligt mange løbskilometer og den deraf følgende speed i benene, vil Chris Anker Sørensen være kanonføde i et løb som Giro d'Italia, hvor bjergene ofte er både længere og hårdere end i Tour de France. Og for tidlig forcering vil få ødelæggende indvirkning på en mere konsistent og langtidsholdbar formopbygning.

Læs også: Basso triumferede i bjergene

Derfor nedtoner Riis også forventningerne til den rytter, der om nogen ellers var udset som hovedrolleindehaver på Team Saxo Banks ellers blege og uerfarne Giro-mandskab, hvor Sørensen for en sjælden gangs skyld kunne påtage sig rollen som leder.

- Han ville gerne prøve at køre sin chance og havde sat sig op til at køre en stærk Giro. Det var rigtigt uheldigt for ham, og han var også vores bedste bud på klassementet, konstaterer Riis ærgerligt.

Derfor bliver det italienske storløb også mere end noget andet afsæt til andre af sæsonens højdepunkter. Måske endnu et Tour de France, hvor Chris Anker Sørensen i fjor fik sin ilddåb og sågar udgav en bog om sine oplevelser i »Debutantens Dagbog«, der udkom i efteråret.

Læs også: Saxo Bank tabte førertrøjen

Sørensen er med i den 10 mand store bruttotrup, Riis har udtaget til de ni pladser i sommerens Tour de France. Men om der bliver plads til Sørensen er et åbent spørgsmål, eftersom han er i skarp konkurrence med landsmændene Matti Breschel, Jakob Fuglsang og veteranen Nicki Sørensen.

- Jeg er først lige begyndt at træne basiskilometer på landevejen igen og kan da helt klart mærke, at jeg mangler en del. Faktisk er jeg ret smadret lige nu og trænger virkelig til noget at spise, lød det fra en presset Sørensen, da Berlingske Tidende i går ringede for lige at få en status.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185