Mark Cavendish vandt sidste etape af dette års Post Danmark Rundt, mens den samlede vinder blev Lieuwe Westra.
Supersprinteren Mark Cavendish har været beskyldt for at være ude af form efter lidt festligheder ved OL i London. Team Sky-rytteren har da også måtte se sprintsejrene i dette årets Post Danmark Rundt gå til anden side, hvor især den evige konkurrent André Greipel har gjort ondt værre ved at vinde to etaper.
Men søndag eftermiddag fik han sin hævn på Frederiksberg efter de ti afsluttende runder med Valby Bakke som den største forhindring. Mark Cavendish vandt etapen i en massespurt foran Matteo Pelucchi fra Europcar og netop rivalen André Greipel fra Lotto-Belisol.
Inden da kunne de fremmødte cykelfans ellers fryde sig over, at dannebrogstrøjen lå i front af løbet, hvor den danske mester i linjeløb Sebastian Lander fra Glud & Marstrand-LRØ længe var i udbryd. Men han blev hentet af feltet 15 kilometer før målet.
Den samlede vinder blev 29-årig Lieuwe Westra fra Vacansoleil.









