Fabian Cancellara åbner nu for spekulationer om et muligt skifte væk fra Team Saxo Bank i utide.
Bjarne Riis og Team Saxo Bank-Sungard har på papiret en regulær drømmeduo i verdensstjernerne Alberto Contador og Fabian Cancellara i den kommende sæson. Men måske det bliver ved det.
I hvert fald åbner det schweiziske watt-fænomen nu selv for spekulationer om et skifte væk fra Bjarne Riis og Team Saxo Bank allerede efter denne sæson.
- Jeg tænker ofte på næste sæson. Det er en offentlig hemmelighed, at andre hold interesserer sig for mig. Jeg vil sige det sådan, at der er nogle ganske spændende idéer iblandt, som også rummer interessante perspektiver for mig på længere sigt – altså udover cykelsporten, skriver Fabian Cancellara på sin hjemmeside, mens han i disse dage kører Vuelta a Espana.
De tilbud trækker så tilpas meget i ham, at han ikke føler sig sikker på, at han skal køre for det danskbaserede cykelhold til næste år.
- Eftersom jeg kan kommunikere åbent med Bjarne Riis, har vi naturligvis talt om denne situation. Det glæder mig, at Bjarne kommer til Vueltaen, så vi kan snakke om tingene. Så jeg håber, at jeg efter Vueltaen ved, hvordan min form er, og hvor jeg skal køre næste år, fortsætter Fabian Cancellara.
Schweizerens manager fra firmaet IMG, Rolf Huser, bidrager heller ikke til at støde spekulationerne omkuld. Da sporten.dk tirsdag var i kontakt med Huser lød den eneste kommentar blot:
- Beklager, men jeg har ikke noget at tilføje.
Interessen for verdens bedste temporytter er imidlertid stor, og fra især BMC, der har schweiziske penge i ryggen, har Fabian Cancellara fået flere offentlige kærlighedserklæringer. Sagen er blot den, at i modsætning til eksempelvis brødrene Schleck har Fabian Cancellara kontrakt med Bjarne Riis’ mandskab for 2011.
Derfor kan han ikke finde sig en ny arbejdsgiver, med mindre Bjarne Riis giver sin accept. BMC har angiveligt været på banen med en større pose penge i bestræbelserne på at købe Fabian Cancellara fri af kontrakten med Team Saxo Bank. Men sporten.dk erfarer, at svaret fra Riis var nej.
Bjarne Riis var ikke til at træffe tirsdag, men for et par uger siden oplyste Team Saxo Banks holdejer dog ganske klart til sporten.dk, at han ikke var parat til at slippe Fabian Cancellara.
- Prøv at hør her, han har en kontrakt, og længere er den ikke. Og alle de der rygter og spekulationer, dem kan jeg ikke kommentere på, sagde Bjarne Riis ved den lejlighed.
Så han kører også for dig næste år?
- Ja, det er jo det, jeg siger, han har en kontrakt.
Og han kan ikke købes fri?
- Nej det kan han ikke. Og jeg skal slet ikke ud i alle de spekulationer, sagde Bjarne Riis









Foreløbig er der blot masser af hype fra Copy holdet. Læg mærke til, at der er meget få ryttere bekræftet indtil nu...(Er det hele mon blot en wannabe milliardær, der har det sjovt..).
Beløbene, der nævnes i lønninger og overgangssum for Cancellara er helt ude i hampen..
Fantaster er før oplevet i sportens verden..
Fabian, smut du bare over til kopi holdet. At lave et nyt hold er en kæmpe udfordring, men når man bare lave "copy paste" så er der ikke ret meget at råbe hurra for. Jeg holder selvfølgelig med Riis holdet, så det er dejligt med en Contador , der kan vinde, istedet for en Schleck der bare snakker.
Hele Saxo banks grundlag for at Cancellara kan få nogle gode hjælpere til klassikerne er væk og så bliver Contador nok 1. kaptajn, hvor når han siger noget så bliver det sådan. Saxo bank har ikke længere holdet til at have Cancellara og hjælpe ham til de sejre han kan tage med det rette hold bag sig. BMC ville være et godt valg eller måske Luxembourg?
Det er sq spænnende det de har gang i Luxembourg. Der går også rygter om at de er ved at lokke Phinney (Armstrongs arvetager) til sig flere steder. Han har potentialet til at blive den nye Cancellara, men er så ung så det sker nok ikke før om et par år eller 3.
Ved mindre schweizerne tilbyder ham fodboldspiller lignende summer, siger Riis nej. Han skal bruge ham og vores svenske kammerat til holdløbet næste år sammen med contador, og så vil de sammen med de spanske hjælperyttere smadre schleck holdet. Shcleck brødrenes svaghed er dem selv, de venter på hinanden, Contador har bare aldrig rigtig udnyttet netop det fordi han mangler strategisk viden og mod som Riis kan give ham til at udnytte netop det. Bare vent og se næste år, han vinder med 3 minutter eller mere.
Du mener da ikke for alvor at Cancellara kan vinde TDF med 3 minutter...??! Meget kan han, men ikke dette.
Jo, jeg tror Riis tager imod en stor sæk penge, og lader sin hidtil dyreste rytter smutte. Profilen på holdet vil alligevel næste år se mere ud til en etapeløbene, og istedet nedprioriteres klassikerne..
Riis kan sikkert godt se, at Spartacus er ovre sit bedste, så hvorfor ikke lade ham gå og få belønningen hjem, når der står nogle med en velspækket tegnebog - og samtidig hjælpe denne fantastiske rytter til at fordoble sin indtægt.
Hvilken planet kommer du fra?!
- I år har han vundet Paris/roubaix, Flandern rundt, prologen og enkelt starten i Tour de france, så det er nok det værste vrøvl at fyre af: men alle ryttere der forlader Riis bliver jo dårlige det sekund de forlader ham, det må jeg jo ikke glemme. Jeg håber inderligt Riis slipper ham. Hvad pokker skal Spartacus på et hold med Contador? Kom da væk Cancellara.
- Andy og Frank kommer ikke til at vente på hinanden. Og selvom de gjorde ville de andre (- Contador) blive sat. Husk på at Frank var i bedre form da de gik ind i den her tur end Andy var. Og Andy er kun lige fyldt 25, han er ikke udlært endnu. Contador kommer ikke til at vinde Touren med 3 min til næste år. Det bliver en spændende kamp for jeg tror Andy bliver bedre til næste år og så må vi se om Contador også kan blive bedre.
Han mener at Contador vinder med mindst 3 min. Det skyldes Bjarne Riis dygtige ledelse, at første kommentar højst sandsynligt er en korrekt antagelse.
Cancellara kan ikke fordoble sin løn. Contador er verdens dyreste rytter og kun en rytter, der er et reelt bud på at kunne slå ham, vil kunne få den slags lønninger. Så længe du ikke selv tror på at Cancellara kan vinde tdf så skal du heller ikke regne med den slags penge. Han får jo ca. 20 mio.om året hos Bjarne Riis.