Peter Brüchmann kalder Rolf Sørensens indrømmelse for 'verdens mindste indrømmelse'.
Rolf Sørensen indrømmede mandag, at han tog doping, da han blev Danmarks mest vindende cykelrytter i 90erne. Den indrømmelse kom næppe som noget chok for nogen.
BTs kommentator Peter Brüchmann anerkender Rolf Sørensen for endelig at træde frem med sin dopingfortid. Men her stopper rosen også til Sørensen, for Brüchmann finder Sørensens indrømmelse for særdeles tyndbenet.
- Efter at røgen har lagt sig, kan vi vel nærmest betegne Rolf Sørensens udsagn som verdens mindste indrømmelse: Jeg gjorde kun lidt. Jeg kan ikke huske hvilke løb. Det hele kunne nærmest købes på apoteket. Jeg gjorde alting selv. Og minsandten om ikke farmand, Jens Sørensen, der boede med Rolf til alverdens løb i en generation først fandt ud af det hele mandag aften.
- Faderens rolle skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men hvor dumme tror du egentlig vi er, Rolf Sørensen? Du har behandlet danskerne som imbicile idioter i flere år og nu fortsætter du!, skriver Brüchmann på sin blog
Rolf Sørensen sagde i sit tale-ud-interview med TV2 i mandags, at han ikke ønsker, at nævne nogle navne på andre dopingsyndere eller medsammensvorne. Brüchmann hæfter sig ved, at Rolf Sørensen kun indrømmer lige nøjagtigt det, han er tvunget til og så ikke mere.
- Hvorfor skulle cykelryttere være anderledes end andre mennesker, vil nogen spørge? Hvem i det civile liv ødelægger sin levevej ved at indrømme uhæderlighed? Nej, måske. Men som sporten.dks cykelsportsekspert, Lars B. Jørgensen, sagde til mig forleden, er der refleksionen til forskel. Det er måske det vigtigste ord her i livet, i hvert fald, når det handler om at udvikle sig. Evnen til reflektere over og lære af sine gerninger. David Millar beskriver i sin bog, »Racing through the dark«, hvordan han gik bankerot, blev jaget af det franske skattevæsen og står ved bogens afslutning og kigger ud over Hong Kongs skyline og skriver om sin »redemption« – en ægte og oprigtig refleksion over at have snydt. Millar er heller ikke som flere af danskerne ’stolt af sin karriere’. I hvert fald ikke hele karrieren.
