Matti Breschel og resten af feltet i Vuelta a Espana lider i disse under en ekstrem hedebølge.
Vuelta a Espana er ramt af hedebølge i disse dage, hvor temperaturen er oppe omkring 50 grader. Det fik danske Matti Breschel at følge på egen krop i går, da han under holdtidskørslen måtte slippe sit hollandske hold Rabobank på grund af varmen.
- Det var et helvede. Jeg har aldrig været med til noget lignende. Det føles som om, at nogen slår dig i ansigtet hele tiden, siger Matti Breschel til TV 2 Norge.
Holdtidskørslen fredag var den første etape i årets Vuelta a Espana, og feltets ryttere kan se frem til flere dage med den ekstreme varme.
- Det bliver vanskeligt for mange af rytterne. Mig selv inkluderet. Man må forvente, at der bliver et stort mandefald. Heldigvis har vi hjælpeveste med is, men de kan kun køle os ned før start, siger Matti Breschel.
TV 2 Norge beretter, at de har snakket med flere af Pamplonas indbyggere, og ingen af disse mindes, at temperaturen har været så høj.






