Lance Armstrongs status som sportsikon synes at stå for fald i langsom gengivelse. Men den almægtige amerikaners livsfortælling kan vise sig at være større end summen af hans bedrag.
Det er en ældgammel sandhed, at verden vil bedrages. Og det er naturligvis en sandhed med masser af modifikationer.
Kun de mikroskopisk få fra den absolutte og mest privilegerede top i den vildtvoksende og sammenspiste bankverden vil i dag kunne se på den globale finanskrise med et svedent grin og et gyldent håndtryk til at lune i lommen. Kun de mest samvittighedsløse vindere på den konto vil kunne muntre sig over, hvordan oppustede låneaftaler og sminkede regnskaber med guldrandede revisorpåtegninger satte den kapitalistiske verden på randen af nedsmeltning og banede vejen for en ny verdensorden.
I dag kan det virke komplet surrealistisk at forestille sig, hvordan helt upåagtede islændinge, som burde bruge deres talenter på at overholde torskekvoter i stedet, pludselig kunne give den danske medieverden slagside ved at lege avisudgivere uden at ville tage en krone for det. Eller hvordan detailhandel-gubben Jóhannes Jónsson pludselig kunne stå som ejer af go’e gamle Magasin. Eller hvordan fitness-fantasten Stein Bagger kunne lykkes med at opføre sit IT Factory luftkastel uden andre kvalifikationer på sit cv end varm luft i business-retorikken og armsbåndsure så store som OL-medaljoner på håndleddet. Man kunne blive ved med eksempler ad legio, men listen vil blive ligeså lang som den er forstemmende og gennemført skandaløs.
Det er her, vi befinder os. I en verden, som vil bedrages. Eller som ihvertfald er blevet det. Næppe for sidste gang.
Historien om Lance Armstrong har det hele. Eventyr, tragedie, succes, mytologi og karismatisk magtfuldkommenhed i størrelse XXL. Plus et potentielt sportsligt bedrag af en dimension, vi kan have svært ved at rumme.
Måske er det derfor, tæppet ikke definitivt er blevet trukket væk under den syvdobbelte rekordvinder af Tour de France endnu. Fordi den den texanske Tourminators skæbnefortælling er så gribende og opbyggelig i sin grundsubstans. I modsætning til, hvordan Bjarne Riis, Richard Virenque, Jan Ullrich, Floyd Landis, Tyler Hamilton og alle de andre langt mere ordinære snydepelse fra den nyere Tour de France-historie, har bekendt kulør.
Lance Armstrongs historie var ikke bare en fabelagtig saga fra sportens verden. Den voksede sig større end livet selv, fordi den undervejs snød døden og gav millioner af kræftramte og pårørende verden over et håb.
I midten af juni tog det amerikanske anti-doping agentur USADA et stort skridt ved formelt at indlede en undersøgelse mod Lance Armstrong. I modsætning til tidligere forsøg på at miskreditere det amerikanske sportsikon var der angiveligt tale om en stribe meget belastende vidneudsagn for tidligere holdkammerater. Og ifølge de oplysninger, der blev bragt til torvs i Washington Post, skulle der findes tungtvejende beviser på brug af både højpotente dopingpræparater og blodmanipulation.
Notatet fra USADA fortæller, at både Armstrong, hans betroede manager og sportsdirektør Johan Bruyneel sammen med en lille håndfuld af de læger, som var med til at orkestrere og organisere brugen af doping, formelt set er tiltalt. Det nye er, at den 40-årige cykellegendes undersåtter har leveret det skyts og de angiveligt belastende vidneudsagn, som kan bringe myten om Armstrong til fald.
Det afgørende spørgsmål er knapt nok, om Lance Armstrong har taget doping eller ej. Det er muligvis verdens bedst bevarede offentlige hemmelighed, at Lance Armstrong og hans massivt dominerende US Postal-hold næppe kan have kørt på kildevand og bananer alene, mens spidskonkurrenterne en efter en viste sig at være tungt armeret med leveringsvillige apotekere og fiffige turbo-læger. Armstrong var ingen engel, men måske endda den mest hårdkogte af alle.
Indicier og spekulationer er der kommet i en stadig strøm. Næsten siden Lance Armstrong for 13 år siden sensationelt relancerede sig selv som manden, der rejste sig fra dødssengen for at vende tilbage til en af klodens ubetinget mest krævende idrætsgrene i en stærkere og bedre forfatning end nogensinde før.
Det var formentlig for godt til at være sandt. Men historien passede perfekt til en verden, der både vil og kan bedrages.
