• Floyd Landis (tv) går nu til bekendelse og river Lance Armstrong (th) med sig ned i faldet. Foto: ReutersFloyd Landis (tv) går nu til bekendelse og river Lance Armstrong (th) med sig ned i faldet. Foto: Reuters

- Armstrong var min doping-lærer

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Floyd Landis indrømmer doping og anklager samtidig Lance Armstrong og flere andre for også at have dopet sig.

Floyd Landis gik ned med et brag i Tour de France 2006, genopstod via flyvende solokørsel på en hård bjergetape, men blev efter sin samlede Tour-triumf fældet for et enormt indhold af testosteron i kroppen. Siden har han været persona non grata i cykelsporten.

Landis har officielt nægtet sine medicinske svindelnumre og kæmpet for at blive renset, men nu har amerikaneren opgivet kampen og indrømmer sit snyderi.

- Jeg ønsker at få ren samvittighed. Jeg ønsker ikke at være en del af dette problem mere. Nu er vi kommet til et punkt, hvor forældelsesfristen for de ting, jeg har gjort, udløber. Det sker i næste måned. Hvis jeg ikke siger dette nu, så er der ingen pointe i nogensinde at sige det, siger Floyd Landis til tv-stationen ESPN.

Læs også: Hvad nu Lance?

I stedet forsøger Landis at tage andre med i faldet – heriblandt Tour-kongen over dem alle, Lance Armstrong. I en række mails – bl.a. sendt til folk i den amerikanske såvel som den internationale cykelunion – forsøger Landis at trække Armstrong, manager Johan Bruyneel, George Hincapie, Levi Leipheimer og den tidligere Saxo Bank-rytter David Zabriskie med i faldet.

Det beretter avisen Wall Street Journal, der har gennemlæst tre af de mails, Landis har sendt. Ifølge Wall Street Journal har tre personer set de omtalte mails og talt med Landis, der bekræfter, at det er autentiske mails.

Læs også: Eks-hustru vil afsløre Lance

Landis anklager Lance Armstrong for at være hans læremester ud i dopingens sorte magi. Og Landis kaster også grove beskyldninger mod Armstrong mangeårige manager, Johan Bruyneel.

I en mail dateret 30. april til præsidenten for det amerikanske cykelforbund, Stephen Johnson, skriver Landis, at det var Bruyneel, der introducerede ham for steroider, bloddoping og væksthormoner. Og Armstrong hjalp Landis på et mere praktisk plan.

- Han og jeg havde lange diskussioner om det på vores træningsture. Her forklarede han mig også om udviklingen indenfor EPO-testningen, og hvordan transfusioner nu var blevet nødvendige på grund af nye test, skriver Landis – ifølge avisen – i sin mail.

Læs også: Armstrong: Landis afpresser mig

Landis fortæller også om en episode i 2003, hvor han fik taget blod ud i Spanien med blodtransfusion for øje, blod der skulle bruges under Tour de France.  Ifølge Landis foregik disse ulovligheder i Lance Armstrongs lejlighed, og de brugte Armstrongs blodposer. Også George Hincapie var involveret. Landis skriver, at han fik til opgave at tjekke temperaturen i køleskabet dagligt, så ikke køleskabet gik ud, og blodet blev ødelagt.

Hincapie har nægtet alt gennem en talsmand. Det er heller ikke lykkedes Wall Street Journal at få kommentarer fra hverken Johan Bruyneel, Lance Armstrong, Levi Leipheimer eller David Zabriskie.
 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.