• Lance Armstrong forsøgte i 2004 at få stoppet bogen 'L.A. Confidential' skrevet af David Walsh. Nu har Walsh skrevet sin tredje bog om Armstrongs dopingbedrag. Foto: LUCAS JACKSONLance Armstrong forsøgte i 2004 at få stoppet bogen 'L.A. Confidential' skrevet af David Walsh. Nu har Walsh skrevet sin tredje bog om Armstrongs dopingbedrag. Foto: LUCAS JACKSON

Armstrong-jæger udgiver ny bog

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Om en måned afslører journalisten David Walsh hele historien om dopingsynderen Lance Armstrong i sin tredje bog om den faldne Tour-legende

Manden, der var stærkt medvirkende til at fælde den syvdobbelte Tour de France-vinder, Lance Armstrong, udgiver om en måned sin tredje bog om jagten på at bevise amerikanerens dopingbedrag. Det skriver cyclingnews.com.

I ’Seven Deadly Sins’ - på dansk ’Syv dødssynder’ - beskriver David Walsh, der er sportsjournalist på den britiske avis The Sunday Times, hvordan han de seneste 13 år har forsøgt at få bekræftet sin mistanke om, at Armstrongs meritter var baseret på doping. En mistanke, der blev ophøjet til fakta af det amerikanske antidopingagentur, USADA, i en 1.000 sider lange rapport om systematisk dopings på US Postal- og Discovery-holdet, som Armstrong var kaptajn for. Rapporten fik efterfølgende Den Internationale Cykelunion til at fratage Armstrong hans syv Tour-titler fra 1999 til 2005.

Hele sagen har sendt chokbølger igennem cykelverdenen og blandt andet fået Sporten.dk og andre danske sportsmedier til at afkræve Bjarne Riis svar på, hvilken rolle doping har spillet på hans hold op igennem 00’erne. Spørgsmål, som den danske holdejer af Team Saxo Bank-Tinkoff Bank indtil videre har nægtet at svare på.

- Denne historie har været den største i mit arbejdsliv. I 13 år har jeg stræbt efter at vise sportsverdenen det, som jeg anså for at være sandheden. Det meste af tiden troede jeg, at Armstrong ville slippe af sted med at snyde, lyve og tryne folk, men til sidst blev han indhentet af sine egne karakterbrister, siger David Walsh til cyclingnews.com om bogen, der udkommer den 13. december.

Walshs to tidligere bøger om Lance Armstrong, ’L.A. Confidential’ fra 2004 og ’From Lance to Landis’ fra 2007, indeholder begge materiale, som også er at finde i USADA-rapporten – blandt andet meget belastende udsagn fra Emma O’Reilly, tidligere soigneur på US Postal-holdet, som hævder at have forsynet Armstrong med dopingprodukter. Da ’L.A. Confidential’ udkom, blev bogen mødt med et sagsanlæg fra Lance Armstrong. Amerikaneren har dog indtil videre forholdt sig passivt i forhold til ’Seven Deadly Sins’.

Men spørger man forlaget bag ’Seven Deadly Sins’, kan læserne godt glæde sig.

- David Walsh er den klart mest relevante stemme i forhold til den spirende historie om Lance Armstrong og denne afgørende æra i cykelsporten. Hans bog vil tage sig ud som en detektivhistorie og omsider fortælle hele den ekstraordinære historie, siger, Kerr MacRae, direktør for forlaget Simon & Schusters britiske afdeling.

David Walsh har tre gange vundet prisen som årets sportsjournalist i England.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245