Team Saxo Banks Andy Schleck skulle i dag for første gang i fire uger køre et længere cykelløb, og luxembourgeren var positivt overrasket over benene.
- Nøj, hvor var det varmt! I forhold til det var min første dag i feltet siden Clasica San Sebastian, havde jeg det ikke så dårligt, specielt opad. Jeg var overrasket, da jeg havde forventet, at jeg ville være dårligere. Jeg hørte, at mange ryttere faldt af. Det var rimelig let at følge rytmen i feltet de sidste 25 kilometer, men før det var det meget krævende og aldrig roligt, siger den yngste Schleck-bror.
Andy Schleck kom ind med feltet og endte etapen som nummer 139.
Foto: Sirotti









