Doping inden for cykelsport er desværre ikke et særsyn. Alligevel har en 19-årig fransk cykelrytter formået at tage det til et nyt niveau. Han blev fanget med hele 12 substanser i blodet.
Den 19-årige franske cykelrytter Alexandre Dougnier har ikke skyet nogen midler for at nå til tops i cykelsporten. Derfor var de mange præstationsfremmere at finde i hans blod sidste år, og de blev afsløret i en urinprøve.
Den unge rytter kørte for den franske klub AC Boulogne-Billancourt i maj 2011, og her blev han fanget med fingrene i kagedåsen under et Kermesse-løb i den franske provinsby Aubervilliers, lidt udenfor Paris.
Her er hele listen over de forbudte stoffer, som dopingkontrollanterne i følge cyclingnews.com fandt i blodet på den unge rytter:
3'HydroxyStanozolol, 16B-HydroxyStanozolol, 4B-HydroxyStanozolol, 4-Meyhylhexaneamine, Prednisone, Prednisolone, Oxandrolone, Epioxandrolone, Tuaminoheptane, Triamcinolone Acetonide, 6B-HydroxyMethandienone og 17-Epiméthandienone.
Den omfangsrige brug af præstationsfremmende midler har FFC, Fransk Cykel Forbund, nu takseret til en karantæne på tre år.
Alexandre Dougniers karantæne trådte i kraft august sidste år, hvilket vil sige, at han først kan gøre sig forhåbninger om at være tilbage til august 2014








