Rudy Markussens modstander til Fight Night er fundet.
Rudy Markussen skal møde englænderen Steven Bendall i Fight Night 17, december i Herning, der normalt er mellemvægter, men som altså går op i supermellemvægt til stævnet.
Steven Bendall er 37 år og har bokset 35 professionelle kampe. Af dem har han vundet de 29. Rudy Markussen er 34 år og har til sammenligning 36 sejre i 38 kampe.
Senest tabte Steven Bendall på point til den ubesejrede tyske mellemvægter, Dominik Bitsch.
- Jeg glæder mig til at bokse i Herning igen, siger Rudy Markussen i en pressemeddelelse.
- Bendall er den sidste forhindring mellem mig og en titelkamp, og jeg vil forsøge at få ham af vejen så hurtigt som muligt. Jeg undervurderer ham ikke, men jeg tror ikke, han kan klare sig over for min slagkraft. Jeg går efter en sejr på knock-out, siger Rudy Markussen.
Rudy Markussen er det ene af hovednavnene ved årets sidste Fight Night. Det andet er mellemvægteren Patrick Nielsen, som skal op mod Manuel Ernesti fra Italien.









Ja hold da op en hård modstander Rudy... Sikke en liste af rekorder han har
Hvad med at reklamere lidt for den hjemmeside i får inspiration fra. Lionheart boksning.