• Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen

Mads Larsen-kamp i fare

 

Print | Send | Del

 

Links

Sauerland overvejer forsøg på at stoppe Mads Larsens EM-kamp mod Brian Magee

- At købe billetter til boksekampen mellem Mads Larsen og Brian Magee 30. januar i Århus vil være det samme som at købe lotteribilletter.

Sådan lyder udmeldingen fra direktør Chris Meyer hos den tyske boksestald Sauerland, hvor Mads Larsen har været på kontrakt de seneste tre år.

Kontrakten udløber godt nok officielt til nytår, men ifølge Sauerland betyder det ikke, at Mads Larsen uden Sauerlands accept kan bokse mod Brian Magee ved et stævne arrangeret af Hans-Henrik Palm.

- Mads er stadig bundet af den kontrakt, vi underskrev i 2006. Han skal forhandle med os, før han kan bokse under en anden promotor, det har han ikke gjort, siger Chris Meyer.

Sauerland har ikke endeligt besluttet, om de vil forsøge at stoppe EM-kampen mellem Larsen og Magee, men det synes sandsynligt.

- Først efter et møde med vores juridiske eksperter 7. december beslutter vi, om vi vil forsøge at stoppe kampen med en retskendelse. Men det er bestemt ikke sikkert, der bliver en kamp, siger Chris Meyer.

- Mads Larsen, hans advokat og Hans-Henrik Palm skulle tage at besøge mig, så vi kan tale om tingene. Jeg har fortalt Palm, at han blander sig i min kontrakt. Mads bryder kontrakten, Palm hjælper ham og bedrager offentligheden, fortsætter den tyske direktør og slår fast:

- Jeg skal være involveret på en eller anden måde, hvis den kamp skal blive til noget. Mads kan ikke komme ud om kontrakten med os ved at stikke hovedet i sandet. Ikke engang hvis han først ønskede at bokse igen, når han var fyldt 80.

Hans-Henrik Palm undrer sig over udmeldingerne fra Tyskland.

- Du er den første, der kontakter mig direkte omkring det her. Det undrer mig meget, at jeg skal høre det fra pressen og ikke fra Sauerland. Derfor er det svært lige nu at tage stilling. Jeg er nødt til at gå baglæns og finde ud af, hvad der er op og ned på det her, siger Hans-Henrik Palm.

Han lægger ikke skjul på, at han har været i kontakt med Chris Meyer.

- Men jeg har ikke nogen viden om, hvad kontrakten mellem Mads Larsen og Sauerland præcis indeholder. Det er et anliggende mellem Sauerland og Mads Larsen. Jeg er ikke interesseret i deres interne polemik. Jeg ved, jeg har en aftale med Mads Larsen og en aftale med Brian Magee om at bokse den 30. januar, det går jeg efter, siger Hans-Henrik Palm og fortsætter:

- Der er intet fordækt i noget af det, der foregår herfra. Hvis jeg ansætter en mand og efter noget tid finder ud af, han ikke må arbejde for mig, må jeg finde ud af det, siger Hans-Henrik Palm.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Mads Larsen.
 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225