Det er forståeligt, hvis du har behov for at gnide øjnene en gang eller to. Men den er god nok. Den danske boksebamse Super Brian Nielsen er på vej tilbage til ringen.
Efter snart otte års pause fra boksesporten erfarer sporten.dk, at Brian Nielsen har fået et tilbud om at møde den levende bokselegende og tidligere verdensmester Evander Holyfield i løbet af 2010.
- Lad os nu se, siger Brian Nielsen til sporten.dk.
Men det lyder da interessant?
- Synes du? Nu må vi se, jeg kender ikke så meget til det endnu.
Men du har hørt om en mulig kamp mod Evander Holyfield?
- Ja, der har været noget snak om det, jeg har mødtes med nogle menneske. Mere kan jeg ikke sige nu, siger Brian Nielsen.
Spørgsmålet er så, hvornår Brian Nielsen kan være klar til kamp, for ifølge sporten.dk’s oplysninger døjer han med en knæskade.
En knæskade var også grunden til, at Brian Nielsen indstillede sin professionelle karriere for snart otte år siden.
Han nåede 104 sejre i 111 kampe i sin amatørkarriere, som han kronede med OL-bronze i Barcelona i 1992. I efteråret 1992 smed han trøjen og begyndte en lang sejrsrække som professionel, hvilket førte til kassekampen mod legenden Mike Tyson i 2001.
Brian Nielsen gav op inden syvende omgang på grund af en flænge ved øjet. Siden boksede og vandt han to kampe, inden problemer med knæet fik ham til at indstille karrieren. I Fra 1992 til 2002 nåede han 66 professionelle kampe med 64 sejre til følge.
Nu tyder meget altså på, at Brian Nielsen vender tilbage til ringen. Sporten.dk erfarer, at arbejdet med at lave storkampen er i fuld gang, og at den tyske boksestald Sauerland har besøgt Super Brian i Malaga.
Om Brian Nielsens kamp planlægges som en del af Kessler-Froch-stævnet i april, ved næste Kessler-stævne i Super Six eller som en selvstændig begivenhed, er stadig uvist, men en attraktion bliver pensionist-fighten uden tvivl.
Sporten.dk er ikke lykkedes med at få en kommentar fra Sauerland.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
FCM
SØN
FCN
RFC
HBK














Det haster vel også, hvis de ikke ankommer med rollator til ringen og skal løftes op.
Håber et lægetjek sætter en stopper for sådan en kamp, en parodi.
Jeg turde godt nok ikke en fight med Evander...
/Henrik
Det handler vel mest om penge og så går Brian vel og keder sig.
Det er vel ok grunde for et comeback, men jeg gider ikke bruge min tid på at se kampe der ikke har noget (særligt) sportligt indhold.
Held og lykke.
Synes det kunne være en super kamp selvom Brian måske ikke er i form.
Jeg ser flere some skriver Brian er for gammel til a møde Holyfield selvom han er 44 år og Holyfield 47 år
Fat, useless slob has spent all his money and wants another try at getting his face punched in.
Surprising that Holyfield can even walk- He must be so fucking punch drunk after all these years he should be in a care home.
I´m sure the Danish media will hype this up as much as possible and ensure that both of these fat has been´s has a decent payday.
They´ll probably both collapse and die before the 1sy bell.
Pathetic.........
Hold da op,godt de har opfundet kødlimen, Thrombin,så skaden kan repareres.
Nu må i sku holde Brian har aldrig været en god bokser. det lyder latterligt det her. Få dog noget respekt for sporten.
Nuvel, det er ikke 1. April endnu.
Er det ikke bare en typisk dansk mentalitet, at " Det kan godt være at jeg ikke vandt
( Faktisk gjorde jeg mig selv til grin ), men jeg var da med ".
Kig nu på dig selv Brian, og se lidt realistisk på sagerne. Vil du virkelig ydmyge dig endnu engang, og tilfredsstille den mængde danskere som kan identificerer sig med dig.
Hvor er det reelle indhold i dine bokseevner ? Tag nu og skån de danskere som har en anstændighed i deres liv og spar os for flere komiske latterligheder fra din side.
PC
Uha...Holyfield giver Brian Nielsen røvfuld-tror jeg. Men kampen skal da ses. Spændende nyhed.
Helt ærligt - så var det ikke for tidligt han stoppede i 2002 og nu er det bare ikke tidspunktet for et come back, er han ikke på vej mod de 50 år?
Hvem sender sådan en mand i ringen? Det vil være kynisk og pengebegærligt og farligt for manden.
Nej tak!
Tilføj kommentar