Vi kender undskyldningerne. Vi gider bare ikke høre dem denne gang. For der skal findes på langt bedre og mere fantasifulde af slagsen, hvis ikke Danmark om knap to år skal fejre adgangen til nok en slutrunde. Måske går turen over en playoff-kamp, men videre fra puljen – det kommer vi!
Danmark kom i en veritabel drømmegruppe med Portugal, Norge, Cypern og Island. Morten Olsen havde da også svært ved at finde på undskyldninger for ikke at kalde det et lodtrækningsheld i størrelsesordnen seks rigtige og et tillægstal.

Sportsligt er der alle muligheder for at slutte på enten den adgangsgivende førsteplads eller den playoff-udløsende andenplads. Fordi vi har evnerne, og fordi modstanderne ikke er bedre.

Portugal. Ja, de er gode, og ja, vi var svineheldige med at hive fire point hjem i de to kampe i VM-kvalifikationen. Men vi var svineheldige, fordi vi opsøgte det held. Fordi vi kæmpede mere end modstanderne. Der er, Ronaldo eller ej, muligheder for at hente tre eller fire point her.

Norge. Jeg jubler. Det er det sjoveste hold at møde overhovedet. Sverige og svenskerne er så søde, at vi næsten kun kan holde af dem. Men Norge! Intakt med Drillos lange bolde, oliemilliarder i en krisetid, kyllingebryst til 1000 kr. kiloet. Fjeldaber, skriger vi. Fordrukne latino-dengser, skriger de tilbage. Det bliver så sjovt at tage seks point mod dem. Fordi vi er et bedre fodboldhold.

Island. Det er synd at sparke på folk, der ligger ned. De ligger ned, undtagen den håndfuld, der snød. Måske er de bedre i håndbold, men fodbold er en anden sag. De får prygl.

Cypern. Jeg siger allerede nu »Klap kaje« til den første, der nævner FCK, Champions League og Apoel. Jeg nægter at høre på, at cypriotisk fodbold er langt mere, end man umiddelbart tror. Vi taler altså om et hold, der vandt to af 10 kampe i VM-kvalen. Hjemmesejre over Bulgarien og Georgien blev det til. 42 pladser ringere end Danmark på verdensranglisten. De kampe skal bare vindes.

Morten Olsen satte reelt sit eftermæle som landstræner på spil, da han for en måned siden valgte at forlænge sin kontrakt med DBU. En VM-billet, så de 10 år med ham i spidsen gav tre slutrunder, er afgjort en succes. Og ville blive husket som en succes. Det er den sidste tanke, Morten Olsen risikerer nu. Manden gamblede og har på den ene side fremragende odds for at gøre sig selv til en endnu større succes, mens han på den anden side må se i øjnene, at en kikset kvalifikation vil blive udlagt som en fiasko og dermed plette mindet om Olsen som en stor landstræner.

Sidste spørgsmål er, om den nødvendige udrensning kommer på det danske landshold. Den snak tager vi efter VM. Lige nu skal vi bare glæde os over, at vi skal til Sydafrika til sommer og har alle muligheder for at tage til Polen og Ukraine om to år.