Posen var rystet godt og grundigt, da en nordjysk Oddset-spiller søndag ramte syv kampe til et samlet odds på 2.922 og vandt knap 300.000 kroner.
Når alle de store ligaer ligger stille på grund af landskampe, må man jo kaste sig over noget andet. Det gjorde denne Oddset-spiller i den grad. Spiller fik blandet italiensk, norsk og svensk bold fra de lavere rækker, og så lige krydret op med lidt argentinsk. En lidt aparte gryderet, der skulle vise sig at være ret mange penge værd.
Syv kampe blev valgt ud til et samlet odds på 2.922. Det blev der satset 100 kroner på, og som søndagen skred frem, strøg de rigtige resultater ind.
Til sidst manglede blot en enkelt kamp, og her driblede Oddset-spilleren et smut til argentinsk bold. Huracan skulle vinde på udebane over Quilmes. Men det startede skidt, da hjemmeholdet allerede i kampens første minut bragte sig foran.
Lige inden pausefløjtet fik gæsterne dog udlignet, og et kvarter før tid blev Nieto helten, da han med sejrsmålet for Huracan sikrede Oddset-spillerens flotte gevinst på knap 300.000 kroner.
Det flotte spil
214 2 Cittadella - Novara 0-2 3.00
219 X Varese - Empoli 0-0 2.80
228 2 Nybergsund IL-Trysil - Alta 0-1 4.60
236 X Livorno - Siena 1-1 2.70
460 X Limhamn Bunkeflo - Qviding FIF 1-1 3.45
475 1 Syrianska IF Kerbura - Västerås SK FK 2-1 2.90
488 2 Quilmes - Huracan 1-2 2.80
Samlet odds: 2.922,64
Indskud: 100 kroner Gevinst: 292.264 kroner








