Karakteren Niels Reinhardt har siden de første afsnit i Forbrydelsen været blandt Betssons morder-favoritter. Derfor blev det også et dyrt bekendtskab for bookmakeren, da brikkerne søndag aften faldt på plads.
Da Sarah Lund i sidste afsnit af Forbrydelsen afslørede Niels Reinhardt som morderen, gav det ikke kun et sæt i tv-seerne rundt omkring i de danske stuer. Også hos Betsson fik man aftenkaffen galt i halsen. Lige siden de første odds blev offentliggjort efter afsnit 2, har Reinhardt været blandt favoritterne. Og uheldigvis for bookmakeren var en større del af kunderne enige i den bedømmelse.
Reinhardt er således den karakter, som Betsson har modtaget klart mest spil på. Især i ugen op til sidste afsnit strømmede indskuddene på Stig Hoffmeyers rolle ind hos bookmakeren. Målt på mængden af indskud er Robert Zeuthen den næstmest spillede karakter skarpt forfulgt af Kristoffer Kamper spillet af Jonathan Spang.
Det er en klassisk tommelfingerregel, at når favoritterne vinder, så taber bookmakeren. Så vi endte med at brænde os lidt på vores spil på Forbrydelsen. Alligevel synes jeg, serien skal have ros for et veldrejet plot, der på intet tidspunkt bliver forudsigeligt. Der var ganske vist nogle af vores kunder, der lugtede lunten, men vi nåede jo både at have Robert Zeuthen, Kristoffer Kamper og Maja Zeuthens kæreste Carsten som markant større favoritter end Reinhardt, udtaler Thomas Holm, oddssætter hos Betsson.
Da Betsson første gang lagde odds ud på Forbrydelsen var Niels Reinhardt favorit til odds 8,00. I de følgende uger nåede Zeeland-assistenten dog at ryge helt op i odds 15.
De oprindelige odds på ”Forbrydelsen III”?
Niels Reinhardt 8
Kristoffer Kamper 10
Kristian Kamper 15
Assim 15
Rosa Lebech 20
Klasselærer 20









