To dage før juleaften smed en spiller en frisk 4-ling af sted via danskespil.dk.
Fire kampe. Et samlet odds på 885 og en indsats på 300 kroner. Der var alle ingredienser til et juleeventyr, og da de fire kampe artede sig som ønsket, kunne en skarp, dygtig og måske lidt heldig Oddsetspiller hæve 265.000 kroner og lidt til bare to dage før juleaften.
To opgør fra AL-Bank Ligaen trak spændingen til det yderste. Opgøret mellem SønderjyskE og Herning var sat til uafgjort efter ordinær tid, men i begyndelsen af tredje periode bragte gæsterne sig på 2-0. Sønderjyderne kæmpede sig tilbage og fik reduceret, men vi skulle helt hen til ni (9!) sekunder før tid, før end udligningen blev sendt i nettet til 2-2, og odds 4,35 kom i hus.
Puha, så var spillet i gang. Næsten lige så spændende må det have været at sidde med et handicapkryds i en anden ishockeykamp. Copenhagen skulle tabe med præcis to mål mod Aalborg, men gæsterne spillede en flot anden periode og bragte sig foran 3-0.
Trods næsten to hele minutter med to mand i overtal fik Copenhagen ikke pucken i nettet . men så endelig med 14 sekunder igen reducerede Christoffer Pedersen med en for kampen ligegyldig reducering – for vores Oddset-spiller var det dog et ekstremt vigtigt mål. Flueben ved odds 5,50.
Endelig var der to fodboldkampe på spillet. I Belgien vandt Charleroi ude over Gent med 2-1, og selv om de to mandskaber faktisk ligger side om side i tabellen, var der et fornemt odds på 7,40 på gæsterne. Endelig var spillets sidste kamp det spanske møde mellem Malaga og Real Madrid, der som bekendt endte med hjemmesejr på 3-2 til fine, fine odds 4,80.
Samlet løb oddset op i 885, og da spilleren var så frisk at smide 300 kroner, giver det en samlet gevinst på 265.566 kroner. Mon ikke der har været tryk på et par butikker med ekstra julegaveindkøb Lillejuleaften?
Stort tillykke til vinderen med det flotte sats – og glædelig jul.
Kuponen:
103 X SønderjyskE – Herning 2 – 2 (4,35)
106 1 Malaga - Real Madrid 3 – 2 (4,80)
119 2 Gent – Charleroi 1 – 2 (7,40)
126 X Copenhagen Hockey – Aalborg (2-0) 3 – 3 (5,50)
Samlet odds: 885,22
Indsats: 300 kroner
Gevinst: 265.566 kroner









