Der bør være værdi i at spille på endnu en skotsk overraskelse imod de italienske mestre Juventus.
Celtic har en af Europas største hjemmebaner forstået på den måde, at man har en meget fanatisk opbakning på Celtic Park i disse kampe, som bærer holdet frem. Sølle fire gange i de seneste 34 optrædener på eget græs i CL har man tabt - og altså slået Barcelona i denne sæson i gruppespillet.
Der er selvfølgelig nogle af de kampe, som har været i kvalifikationsrunden, men det vidner stadig om, at Celtic Park er et mere end almindeligt svært sted at besøge i europæisk sammenhæng, hvor stemningen ofte er helt elektrisk. Det er selvfølgelig et problem for Celtic, at modstanden i den hjemlige liga er så overkommelig efter Rangers gik konkurs, men det var den modsat også i efteråret, hvor man gjorde det aldeles glimrende i gruppespillet.
Nok var man heller ikke uheldige undervejs, men stadig var det imponerende at være få minutter fra uafgjort på Camp Nou, og altså vandt den omvendte kamp. Celtic kan endda glæde sig over at være i tæt på stærkeste opstilling. Nigerianske Efe Ambrose landede først i morges efter African Nations Cup, og påtænkes derfor kun en bænkevarmerrolle, mens Giorgios Samaras testes før kampen - udover det har Celtic alle mand klar.
Inden folk begynder at gå i selvsving over denne anbefaling, så lad det være sagt med det samme - Juventus er ikke bare et bedre, men et klart bedre fodboldhold end Celtic. Men det ligger ligesom også i oddsene, og sportsbetting handler som bekendt ikke om at sige, hvem der er bedst, men om at finde de hold, som er undervurderede i forhold til oddsene. Og det synes Celtic at være hér.
Sejren over Fiorentina i lørdags var den blot anden rigtigt overbevisende præstation fra Juventus efter nytår, hvor man har smidt point til både Sampdoria, Genoa og Parma, og det var heller ikke fordi, at Juventus brændte banen af på fremmed græs i gruppespillet i CL, hvor det blev til uafgjort mod FCN og Chelsea, inden man slog Shakhtar Donetsk, men det i en kamp, hvor ukrainerne var videre og motivationen derfor tydeligt var på Juventus' side.
I og med der er returkamp, så lever Juventus fint med uafgjort eller endog en smalt nederlag, bare man får scoret, og det er en faktor, som på dette stadie af turneringen vægter højt - hvorfor fordelen af hjemmebane er endnu større end normalt. Endelig må Juventus undvære vigtige Giorgio Chiellini med karantæne, og i en svær udekamp er det et tab, der kan mærkes. Dermed ikke sagt, at Juventus ikke kan vinde kampen, men værdien synes helt klart på skotternes side.
Celtic - Juventus 1-0, 1
Odds 2,05 hos Danske Spil
Spilstop tirsdag 12/2 klokken 20:45
KARAKTER: 1/6.
Alle spil på sporten.dk vurderes efter, hvor stor værdi spillet formodes at indeholde - jo højere karakter, jo mere værdi. I regnskabet opdateres der efter følgende beløb:
KARAKTER: 1/6 = 100 kroner
KARAKTER: 2/6 = 200 kroner
KARAKTER: 3/6 = 300 kroner
KARAKTER: 4/6 = 400 kroner
KARAKTER: 5/6 = 500 kroner
KARAKTER: 6/6 = 1.000 kroner








