Bookmakeren Betsson tror ikke på det danske bordtennis-es i 1/8-finalen.
Michael Maze vandt på overbevisende vis sin første kamp ved OL over grækeren Kalinikos Kreanga. Modstanden i 1/8-finalen bliver dog af en helt anden karakter, idet han skal møde den tredjeseedede japaner Jun Mizutani. Begge spillere er i kraft af deres seedning først trådt ind i turneringen i tredje runde, og derfor er dette for begges vedkommende også blot deres anden kamp.
- På trods af Michael Mazes overbevisende sejr i sin første kamp, spår vi ham desværre ikke de store chancer for videre avancement til kvartfinalen. De mødtes så sent som i juni under Japan Open, og her tabte Maze klart med 0-4 i sæt. Vi tror sagtens, det kan blive noget tættere denne gang, men tror desværre Maze kommer til at trække det korteste strå, udtaler Thomas Holm fra bookmakeren Betsson.









