FC Oss sluttede efteråret fint af med to sejre, og bør kunne udbygge den serie hér.
Det kører nemlig slet ikke for Emmen. Klubben er i økonomiske problemer, og derfor solgte man topscorer Ruud ter Heide i vinterpausen - han scorede otte ud af de 17 mål, som holdet leverede i efteråret. I forvejen er truppen smal, og man fik yderligere en angriber skadet i opstarten i Do Almeida, så man kun har to spilleklare angribere - og af de to sidder Jeffrey de Visscher over med karantæne i denne kamp.
Faktisk regner man med, at der kun er 13 spillere med i bussen til Oss, og træningslejr var der ikke råd til, så man har ladet op hjemme i Holland. FC Oss sluttede efteråret flot af - hvis man ser bort fra rekordnederlaget i pokalen til Heerenveen - og modsat Emmen, så har man midler til rådighed.
Ind er kommet to spillere på leje fra klubber i Æresdivisionen, ligesom både Roy de Ruiter og Joost Ebergen er med igen efter skadespauser, så man kun mangler karantæneramte Dennis Janssen for at kunne stille i stærkeste opstilling.
FC Oss - Emmen 1
Odds 1,80 hos Bet365
Spilstop fredag 13/1 klokken 20:00
KARAKTER: 2/6.







