Michael Mørkøv har indtil videre kørt fornemt i Tour de France, og den prikkede bjergtrøje sidder meget fortjent på danskerens skuldre. Den tredje etape byder dog på hele seks bjergspurter, hvorfor det bliver mere end svært for ham at forsvare trøjen.
Men skal man tro bookmakeren Danbook, så vil Michael Mørkøv også kunne iklæde sig prikker efter tirsdagens etape. De giver nemlig blot odds 1,60 på, at han fortsat er i den prikkede bjergtrøje, mens der er odds 2,20 på, at han må aflevere trøjen med prikkerne.
- Mange af bjergspurterne ligger sidst på dagens etape, hvorfor det langt fra er sikkert, at det er det samme udbrud, der kommer til at slås om pointene på 3. etape. Ydermere har den danske bjergged indtil videre ramt dagens udbrud på de 2 første etaper, hvorfor man absolut ikke skal udelukke, at han kan komme med i dagens hug endnu engang, siger oddschef David Rasmussen fra Danbook.com.








