• Caroline Wozniackis højre ankel er stadigvæk tapet ind, men som hun siger: - Lad os snakke om noget andet. Foto: AFPCaroline Wozniackis højre ankel er stadigvæk tapet ind, men som hun siger: - Lad os snakke om noget andet. Foto: AFP

Wozniacki træt af ankel-snak

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Læs reglerne og lad os snakke om min kamp, lyder meldingen fra Caroline Wozniacki, der ikke gider tale om sin ankelskade.

Den skadede og indbundne ankel så ikke ud til at volde Caroline Wozniacki problemer, da hun mandag spillede sig videre til anden runde ved French Open.

Efterfølgende ville såvel danske som udenlandske journalister vide, hvorfor Wozniacki har deltaget i fire turneringer, siden hun pådrog sig skaden for en måned siden i stedet for at holde pause.

- Som du ved, er der nogle regler på WTA Touren, og vi er nødt til at følge de regler. Det ville måske have været bedre, hvis jeg havde holdt et par ugers pause, men regler er regler, og jeg gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre, svarede Wozniacki med henvisning til tennisforbundets regler, der stiller krav til spillerne om at deltage i et bestemt antal turneringer.

Læs også: Wozniacki: Begravelse vigtigst

Men hvorfor betalte Wozniacki ikke bare bøderne, så hun kunne holde fri og pleje sin ankel, ville en britisk journalist vide.

- Det er ikke kun en bøde. Der er også forpligtelser i forhold til turneringer og 'zero pointers', og, ja, ting der spiller ind, og som du ville vide, hvis du læste reglerne, svarede Wozniacki, inden hun insisterede på at skifte emne.

Læs også: Venus: Derfor er jeg "nøgen"

- Lad os snakke om noget andet. Om min kamp i dag, måske? spurgte hun retorisk.

Den vandt hun i øvrigt 6-3, 6-0 over russiske Alla Kudryavtseva. Det tog lidt over en time. Wozniacki mærkede ikke det store til anklen, forsikrede hun.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
crista

Châteauneuf fra topårgang!

Robert Parker skriver blandt andet om Cristia: "If you haven’t figured it out yet, this is one of the up-and coming new superstar producers in Châteauneuf du Pape. Markedspris 220 kr.

NU 180 kr. v. 6 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225