Efter gårsdagens nyhed om Mike Tysons mulige chok-comeback har sporten.dk taget et kig på 10 af de mest kiksede comebacks i sportsverdenen
Lars Elstrup
Efter syv års pause forsøgte den tidligere EM-helt at gøre comeback i januar 2000, da han troppede op på OB’s træningsanlæg i Ådalen. I løbet af de mange år væk fra fodbolden gjorde Elstrup sig bemærket ved at melde sig i en sekt og optræde nøgen på Strøget i København. Comebacket blev ikke til mere end et par Serie 1-kampe for OB’s tredjehold, hvor nysgerrige tilskuere blandt andet kunne se Elstrup stoppe pludseligt op, fordi han fik ”signaler om, at han skulle tage en pause lige nu”.








