Efter gårsdagens nyhed om Mike Tysons mulige chok-comeback har sporten.dk taget et kig på 10 af de mest kiksede comebacks i sportsverdenen
Björn Borg
Det svenske stil-ikon bliver af mange anset som én af de største tennis-spillere gennem tiden. Det er dog ikke på grund af Borgs comeback i starten af 90’erne, at han har opnået det ry. Den svenske playboy tabte nemlig alle kampe, han stillede op i. Stadigt bevæbnet med den karakteristiske træ-ketcher, var tiden i dén grad løbet fra den femdobbelte Wimbledon-vinder.








