• En frustreret Michael Maze måtte igen stå over, men satser på at være klar til onsdagens afgørende puljekampe mod Spanien og Kroatien. Foto: Claus BechEn frustreret Michael Maze måtte igen stå over, men satser på at være klar til onsdagens afgørende puljekampe mod Spanien og Kroatien. Foto: Claus Bech

Surt VM-show for Maze

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Europamesteren håber at kunne spille på piller i skæbnekampene mod Spanien og Kroatien

Michael Maze går rundt i Moskva og er i dårligt humør. For anden gang på tre dage var han tilskuer, mens holdkammeraterne spillede. Men onsdag, hvor Danmark spiller de sidste og altafgørende VM-puljekampe mod Spanien og Kroatien om en plads i ottendedelsfinalen, må det bære eller briste.

- Det er irriterende at sidde og glo, når man brænder for at spille. Jeg satser på at være med mod Spanien og Kroatien. Så må jeg holde en pause efter VM, siger han.

Michael Maze har kun spillet mod Ungarn, hvor smerterne i hoften og i baglåret blev holdt nede med piller. De sidske kampe bliver også på smertestillende medikamenter.

Læs også: Maze på smertestillende piller

Den danske Europamester får massage af fysioterapeuten Kim Larsen. Tirsdag holdt han sig i gang på en motionscykel og var i sauna.

Skaderne er en følgevirkning af den bizarre hælskade, han fik i januar på grund af et væltet bordtennisbord under træning i Idrættens Hus.

Læs også: Maze-skade ryster VM-holdet

Efter VM tvinges han til én til to ugers hvile inden forberedelserne til matchen mellem verdensholdet og Kina 30. juni i Shanghai og Japan Open umiddelbart efter.

Danmark solgte tirsdagens kamp mod Japan og lod også Finn Tugwell stå over. Japanerne med tre mand blandt verdens 30 bedste vandt let 3-0.

Den danske mester, Christian Kongsgaard, leverede den bedste danske præstation i en tæt fire sæts-kamp mod verdens nr. 11, Jun Mizutani.

Læs også: Batmænd lagde ud med nederlag

- Christian spillede optimalt og havde 1-1 i sæt og 9-7 i tredie, og i fjerde var han med til 8-8, siger sportschef Peter Sartz.

Morten Hyrup Rasmussen tabte 0-3 til verdens nr. 22, Kaii Yoshida, og Alan Bentsen 1-3 til Seiya Kishikawa.

 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185