• Michael Maze: - Nu er jeg hernede for at koncentrere mig om bordtennis. Jeg har hørt, at der har været en artikel i Danmark, men den rører mig ikke. Vi har ikke gjort noget forkert. Foto: EPAMichael Maze: - Nu er jeg hernede for at koncentrere mig om bordtennis. Jeg har hørt, at der har været en artikel i Danmark, men den rører mig ikke. Vi har ikke gjort noget forkert. Foto: EPA

Maze parerer DIF-angreb

 

Print | Send | Del

 

Links

- Vi har ikke gjort noget forkert, siger EM-helten om sponsoraftale med bookmaker-firma.

Michael Maze, en af verdens mest feterede og højst betalte bordtennisstjerner med en årsindtægt på anslået tre-fire mio. kr., er havnet i orkanens øje i en sag om etik.

Mens han kæmper om EM-guldet i Stuttgart (i onsdags skaffede han Danmark sølv for hold), har Danmarks Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard, i Jyllands-Posten angrebet ham for at være sig selv nærmest og optræde ”etisk uanstændigt”.

Årsagen er en sponsoraftale, Michael Maze og hans manager, Mads H. Frederiksen, f-reklame, har indgået med Scandic Bookmakers. En aftale, der ifølge DIF-formanden undergraver Danske Spils overskud og dermed mindsker støtten til dansk idræt gennem tipsmidlerne.

Michael Maze spiller i Stuttgart med www.scandiclive.com på buksebenet med accept fra DBTU.

- Er der nogen, der vil snakke om sponsoraftalen, må vi tage den, når jeg kommer hjem. Nu er jeg hernede for at koncentrere mig om bordtennis. Jeg har hørt, at der har været en artikel i Danmark, men den rører mig ikke. Vi har ikke gjort noget forkert, siger Michael Maze til sporten.dk

Mads H. Frederiksen har svært ved at følge Niels Nygaard i kritikken og understreger, at Michael Maze ikke reklamerer for selve bookmakerdelen, men for Scandic Bookmakers resultatside.

- Vores aftale er selvfølgelig fuldt lovlig, ellers kunne vi ikke drømme om at lave den. Tænk i øvrigt på alt dét, Michael gennem årene har gjort for Team Danmark og deres partnere. Han har om nogen betalt tilbage. Og modsat mange andre topidrætsfolk repræsenterer han sit land med stolthed og glæde uden at få en krone for det, pointerer Mads H. Frederiksen og tilføjer:

- Inden vi kontaktede Scandic Bookmakers, spurgte vi flere gange Danske Spil, om de var interesseret. Det var de ikke.

Kun to spillere i Europa, Timo Boll og Vladimir Samsonov, tjener efter sporten.dk's oplysninger mere end danskeren. Med indtægter fra bl.a. det japanske bordtennisfirma Butterfly, Carlsberg Sport, Scandic Bookmakers, auktionshuset mazeauction.com, Roskilde Bordtennis, præmiepenge, bonusordninger, foredrag og diverse events scorer han i år et sted mellem tre og fire mio. kr. Den attraktive skatteadresse i Monaco vejer også tungt.

Michael Mazes popularitet er så stor i verdens førende bordtennisnation, Kina, at han som eneste danske idrætsudøver han en hjemmeside på kinesisk.

Med en klar 4-1 sejr over den akavede og giftige serber Aleksandar Karakasevic – Michael Mazes 13. sejr i træk i Stuttgart – spillede han sig i kvartfinalen lørdag kl. 18.50 mod den franske veteran Christophe Legout, som slog portugiseren Tiago Apolonia 11-9 i syvende.
 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185