• Foto: Scanpix Foto: Scanpix

Maze: Jeg er ikke favorit

 

Print | Send | Del

 

Den danske bordtennisstjerne Michael Maze åbnede singlen ved EM med to sikre 4-0-sejre, men Maze mener stadig, at Timo Boll og Vladimir Samsonov er de bedste.

Michael Maze slap ubesværet igennem dén dag, han frygtede. Dagen derpå.

- Efter en forrygende holdfinale, hvor jeg var helt oppe at køre, var det lidt af et antiklimaks at starte på en ny turnering. Det er altid farligt med kampe, som skal overstås, siger han til B.T.

- Da jeg vågnede i morges, følte jeg mig lidt slidt fysisk og mentalt, men jeg formåede at hive mig op og holde koncentrationen i begge kampe. Det er jeg tilfreds med.

Michael Maze tog de første skridt mod en ny EM-triumf med 4-0 sejre over svenskeren Anders Törnqvist og den 19-årige finske overraskelse Benedek Olah. Nu venter den kinesiskfødte østriger Feng Xiaoquan, og vinder Maze, konfronteres han efter alt at dømme med tyskeren Christian Süss i ottendedelsfinalen.

- Der er ingen lette kampe, og en spiller som Süss er altid farlig, selv om jeg slog ham i holdfinalen. Han ligger skidt til mig, erkender Michael Maze.

"Amazing Michael” var på alles læber efter sit drømmespil i finalen. Ikke mindst mod Europas nr. 1, Timo Boll, som han endelig fik ram på.

- Jeg spillede tæt på mit optimale og lavede få fejl. Jeg beviste, at det kan lade sig gøre at slå ham. Men det er stadig Timo Boll og Vladimir Samsonov, der er favoritter, pointerer han.

Også sportschef Peter Sartz var lettet over Mazes indledende sejre uden de store problemer.

- Michael viste sin rutine og gjorde, hvad der var nødvendigt uden at bruge for mange kræfter. Han var mere koncentreret i den anden end i den første kamp, vurderer Peter Sartz.

- Michael har potentialet til at gå hele vejen, men vi ved også, at der er mange, han kan tabe til. Der har allerede været mange overraskelser. Vi tager én kamp ad gangen.

28-årige Michael Maze går målbevidst efter sin syvende medalje i et stort mesterskab (EM, VM eller OL). Af de første seks er kun én af guld, EM-sejren for hold i Århus 2005. Fire stk. er af bronze (EM-hold 2000, OL-double med Finn Tugwell 2004, VM-single 2005 og EM-single 2007), mens han onsdag aften sikrede sig den første sølvmedalje til samlingen i holdfinalen mod Tyskland.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185