• New England Patriots quarterback Tom Brady er tæt på superlegendernes klub Foto: JIM YOUNG/ ArkivfotoNew England Patriots quarterback Tom Brady er tæt på superlegendernes klub Foto: JIM YOUNG/ Arkivfoto

Super Bowl: Bradys sidste skridt

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Quarterback Tom Brady kommer i den legendariske klub, hvis New England vinder i nat.

Patriots-quarterback Tom Brady har allerede vundet Super Bowl tre gange. Hvis han vinder sin fjerde Super Bowl i nat, når han op på siden af NFL-koryfæerne Joe Montana og Terry Bradshaw.

- Det er enormt stort. Det er en meget unik gruppe at blive en del af. En gruppe på tre quarterbacks, der har vundet 12 ud af 46 Super Bowls. Det er trods alt rimelig imponerende, siger Claus Elming, der er NFL-ekspert på TV 2 Sport.

Han mener, at en fjerde NFL-titel kan bekræfte, at 34-årige Brady er den bedste quarterback i nyere tid.

Læs også: Patriots træner tegnsprog inden Super Bowl

- Hvis Tom Brady vinder sin fjerde, så kan der ikke være nogen tvivl om, at han har lagt afstand til Colts-quarterback Peyton Manning. Når man engang skal vurdere de to, vil man sige, at det faktisk var Tom Brady, der var den bedste, siger Claus Elming.

Da Tom Brady voksede op, var det med tidligere San Francisco 49ers-quarterback Joe Montana som sit helt store ikon.

Læs også: Mannings karriere formentlig forbi

For nylig blev Montana, der spillede 16 sæsoner i NFL, spurgt om, hvad Tom Brady skulle gøre for at indgå i diskussionen om, hvem der er den bedste quarterback nogensinde. En diskussion, der for alvor er blusset op i USA med udsigten til, at Brady kan tangere Montana og Bradshaw.

- Brady skal ikke gøre noget for at komme med i diskussionen. Dér er han allerede. Når du ser på de ting, han allerede har klaret og tænker på hans alder, så vil hans rekorder blive ved med at stige, sagde Montana til nfl.com.

I februar 2008 mødtes Patriots og Giants også i Super Bowl. Her måtte Patriots se sig slået af Giants med quarterback Eli Manning i spidsen. Det var Patriots’ eneste nederlag i den sæson, og spoleringen af den perfekte sæson hjemsøger stadig Brady og co. Også i denne sæson har Patriots tabt til Giants. Hævn bliver den store motivationsfaktor for Patriots i et lige opgør.

Læs også: Aaron Rodgers udnævnt til MVP

- Brady og træner Belichick har vundet tre Super Bowls og tabt en enkelt til netop Giants. Kombinationen af de to, og at det netop er Giants, gør, at der er en form for hævntørst, som, jeg tror, kommer til at betyde rigtig, rigtig meget i omklædningsrummet, op til kampen, på sidelinjen, i pausen og i anden halvleg, siger Claus Elming, der ikke vil afskrive Patriots konkurrenter fra New York.

- De er kommet langt med godt forsvarsspil og med quarterback Eli Manning i topform. Forsvaret har mere eller mindre været skadesfrit, og deres forsvarslinje er optimeret til at komme efter quarterbacken. Får de held med at nå Tom Brady og få sacket ham, og får de tvunget ham til dårlige beslutninger og fejl. Så vinder de.

Trods stor interesse i Danmark kan danskernes NFL-entusiasme slet ikke sammenlignes med amerikanernes. I dag bliver USA grebet af Super Bowl-feber.

Læs også: Seks nye valgt ind i Hall of Fame

- Det er en helligdag på størrelse med jul, nytår og Thanksgiving. Det er en dag, hvor familien samles. Den står på football, mad og hygge. Det bliver kaldt Super Sunday, og mange arbejdsgivere ved, at mandag bliver en af de mest uproduktive dage på hele året, fordi folk er gået til den om søndagen, siger Claus Elming og fastslår, at det er den største endags sportsbegivenhed i verden.

Super Bowl kl. 00.00 på TV3+

Læs også: Firstdown.dk's awards: Crewet har talt

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, søn, 02/05/2012 - 10:01
Vurdering af bedste QB

Ingen tvivl om at Tom Brady er en af de allerbedste i nyere tid, men hvordan vurderer man lige at han er bedre end Peyton Manning - kun titler??

Jeg er absolut ikke fan af de to QB's men i mine øjne er Peyton Manning en større leder, har større overblik og er bedre på de længere kast. Tom Brady er beskyttet af en vanvittigt god Linje foran sig, og har tiden til at kaste. Han er sikkerheden selv på de korte kast, men jeg mener ikke at han er så god som Manning når man ser overall...

Så ja, titlerne må åbenbart afgøre hvem der er bedst... Lidt skørt!

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
crista

Châteauneuf fra topårgang!

Robert Parker skriver blandt andet om Cristia: "If you haven’t figured it out yet, this is one of the up-and coming new superstar producers in Châteauneuf du Pape. Markedspris 220 kr.

NU 180 kr. v. 6 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225