22-årig Jeffrey Demps vandt sølv ved OL i London, men nu vil han spille amerikansk fodbold i NFL
Jeffrey Demps er kendt for sine hurtige fødder, og han vandt heraf sølv i 4x100 meter med holdet fra USA ved de netop overståede Olympiske Lege i London. Her var det kun Usain Bolt og Yohan Blake, der formåede at lave en individuel hurtigere tid. Nu ønsker Jeffrey Demps at spille amerikansk fodbold i NFL, og han er ikke helt uerfaren i den sportsgren.
Umiddelbart er det ikke alle og enhver, der kan begå sig i NFL, men Jeffrey Demps har før sin atletiske karriere spillet collge football for Florida Gatorsi i fire sæsoner, hvor han i alt løb 2470 yards og lavede 23 touchdowns.
Den statistik taler for sig selv, siger Ian Rapoport fra NFL Network til NBC Sports
- Jeffrey Demps har et cv, der burde imponere de fleste NFL-hold, og jeg vil blive forbavset, hvis Jeffrey Demps ikke er at finde på et af holdenes træningslejr snarest.









