Offseasons helt store samtaleemne bliver helt sikkert Peyton Manning, og der går ikke en dag uden, at der er en ny udtale omkring ham. Nu er det en i Colts' nye stab, der udtaler sig.
Meget tyder på at Indianapolis Colts i den kommende sæson ikke vil have, det allerede legendariske, nummer 18 bag center. Det afslørede holdets nye offensive coordinator Bruce Arians i dag under et interview med Colts' egen hjemmeside i dag.
"Det er ligesom et deja vu af 1998, (hvor han var quarterbackscoach i Colts) nu hvor vi starter med ny general manager, ny head coach og ny quarterback," udtaler han bemærkelsesværdigt.
Den tidligere Steelers-træner afviser dog ikke på nogen måde Peyton Manning i interviewet, og han håber meget på, at han kommer tilbage.
"Men at starte med en ny ung quarterback er virkelig spændende," fortsætter Arians.
Han har i hvert fald nu afkræftet alle rygter om, at Colts kunne finde på ikke at gå efter en quarterback i draften, hvis de rygter overhovedet fandtes. Manning er stadig et stort spørgsmål.








