•   Foto: ERIC MILLER  Foto: ERIC MILLER

Kometer og comeback præger slutspil

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

NFL. Når 2012 er blevet til 2013 tager NFL hul på slutspillet med wildcard-runden i weekenden. Tre rookier, to veteraner og et running back-fænomen er blandt profilerne i jagten på Lombardi-trofæet.

Efter 256 mere eller mindre medrivende NFL-kampe siden september har 12 hold fået adgang til det forjættede land, hvor den ultimative præmie er Vince Lombardi-trofæet og en overdådig Super Bowl-ring som beviset på, at man er ‘verdensmester’ i amerikansk fodbold

De to bedste AFC-hold og de to bedste NFC-hold får en uges fri til at pleje skader og forberede sig på Divisional-runden, mens de øvrige otte hold allerede i den kommende weekend skal ud i knald-eller-fald-opgør.

For første gang i NFL-historien har tre hold i slutspillet en rookie-quarterback ved roret. Andrew Luck, Indianapolis Colts, Robert Griffin III, Washington Redskins og Russell Wilson, Seattle Seahawks har på hver deres måde præget sæsonen og skal nu følge op på de gode takter med sejre i wildcard-runden. Mindst én af de tre bliver en del af den lille, men trods alt voksende, gruppe af rookie-quarterbacker, der har vundetslutspilskampe.

Siden 1970 har fem quarterbacks (Shaun King, 1999, Ben Roethlisberger, 2004, Joe Flacco, 2008, Mark Sanchez, 2009 og T.J. Yates, 2011) vundet mindst en slutspilskamp i sin første sæson i ligaen, og da RGIII og Russell Wilson tørner sammen allerede på søndag, vil vinderen følge i femkløverets fodspor.

Ud over de unge, frembrusende stjerner byder årets slutspil på et par bemærkelsesværdige comeback. Adrian Peterson fejrede etårsdagen for en større knæoperation med at løbe Minnesota Vikings til slutspillet for første gang siden 2009-sæsonen. Hans attentat på Eric Dickersons rekord fra 1984 (2.105 løbne yards i én sæson) mislykkedes, da han manglede sølle ni yards. Men 2.097 yards et år efter et overrevet korsbånd og ledbånd i knæet er intet mindre end fænomenalt.

- Det er bittersødt at mangle ni yards i rekorden, men jeg gik ind til kampen med fokus på at få en sejr. Mission fuldført!, skriver Adrian Peterson på Twitter.

Det andet comeback stod veteran-quarterbacken Peyton Manning for, da han i sin første sæson tilbage efter en nakkeskade, der gjorde ham ukampdygtig i hele 2011-sæsonen, førte Denver Broncos til hjemmebanefordel gennem hele AFC-slutspillet efter 11 sejre i de sidste 11 kampe oven på en lidt rusten start på sæsonen.

Det helt store vendepunkt eller gennembrud for Manning kom midt i oktober. Her fik han for alvor vist omverdenen, at han var og er tilbage. På den nationale scene - Monday Night Football - var Broncos bagud med 24 point ved halvlegen, men så kørte Manning-toget fra perronen. Med sit 47. fjerde quarter-sejrsdrive tangerede han Dan Marinos rekord og sikrede Denver en 35-24-sejr, og så var vejen til slutspillet mere eller mindre banet.

Mens Manning selv tog sejren med ophøjet ro, var hans holdkammerater ellevilde.

- Jeg har aldrig været med til et comeback som dette. Peyton, den gut er så ydmyg. Jeg prøvede at opildne ham. Jeg rystede ham og sagde: ‘Hvad siger du til det her, mand?’ Det eneste, han sagde, var: ‘Godt arbejde, godt arbejde’,” sagde tight end Joel Dreessen til avisen Washington Post efter kampen.

Også New England Patriots og Tom Brady kan nu puste ud og vente på, at modstanderne til Divisional-runden bliver fundet. De to veteraner har tilsammen spillet 41 slutspilskampe før denne sæson og vundet fire Super Bowl-trofæer. Holder seedningen i AFC, tørner de to sammen i AFC-finalen, og vinderen går videre til Super Bowl XLVII i New Orleans.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299